Udland det seneste døgn
08:47 - 4. marts
Her kan du få et overblik over døgnets øvrige nyheder.
Grækenland sparer 36 milliarder kroner
Den græske stat skal spare. Og regeringen har skåret 36 milliarder kroner af stats-budgettet. Hermed forsøger de at leve op til EU's krav om at få statens underskud ned i 2010.
Pengene er fundet ved at øge landets moms, gøre tobak og alkohol dyrere og mindske de ansattes feriepenge med 30 procent.
Nato drøfter atomvåben
Nato planlægger et møde om brug af atomvåben. Mødet skal foregå i Estland i næste måned. Det er Belgien, Tyskland, Luxembourg, Holland og Norge, som har bedt om "en større drøftelse" af Natos atomstyrke. De vil have Natos atomvåben fra den kolde krig fjernet fra fem lande i Nato. Det er Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Tyrkiet.
Obama presser kongressen
Barack Obama vil sætte skub i forhandlingerne om den nye sundheds-reform. Derfor opfordrer han kongressen til at sætte tempoet op. Nu hvor lovgivningen er på plads, er det tid til at tage en afstemning, siger han.
Hvis alle demokrater i kongressen stemmer for, bliver reformen gennemført. Demokraterne har nemlig et lille flertal.
Skrappe regler for amerikanske banker
Barack Obama skruer bissen på overfor landets største banker. Han vil undgå, at staten igen skal redde bankerne. Derfor vil Obama forbyde store fusioner mellem banker og risikable investorer. Det var blandt andet sådanne handlinger som gjorde, at regeringen var nødt til at give bankerne flere tusinde milliarder dollar for at dække deres tab.
Haiti vil have styr på nødhjælp
Haiti forlanger at få mere information om den nødhjælp, som resten af verden tilbyder dem. Det er svært for andre lande at samarbejde med Haiti, fordi korruption er et stort problem i landet. Problemet med nødhjælpen er, at man ikke ved, hvor pengene ender. Desuden er det svært at koordinere nødhjælpen.
- Vi ved ikke, hvem der har givet penge til ngo'erne. Vi ved heller ikke, hvor mange penge der er givet. I øjeblikket har vi ingen politik for, hvordan vi hjælper befolkningen. Det siger Haitis premierminister.
Sverige producerer gen-splejsede kartofler
EU parlamentet har for nyligt godkendt, at man kan dyrke gen-splejsede kartofler. Det vil svenske firmaer udnytte. De sætter en ny slags kartoffel i produktion. Sorten hedder Amfiora, og den blev udviklet i 1990erne. Amfiora har kun én type stivelse. Det adskiller den fra andre kartofler.
Politikere har kritiseret, at man tillader Amfiora. De mener, at der kan være farlige stoffer i kartoflen.
ligetil@ritzau.dk
