Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

10. september 2010

Jihad Jane ville dræbe svensk tegner

13:52 - 10. marts

En 46-årig amerikansk kvinde med dæknavnet Jihad Jane er tiltalt for at have planlagt drab på den svenske kunstner Lars Vilks, der i 2007 tegnede Muhammed.

Politiet i USA vil ikke fortælle meget om den 46-årige kvinde, som nu er tiltalt for at ville dræbe den svenske kunstner Lars Vilks. Kvinden blev anholdt for fem måneder siden. Hun hedder Colleen LaRose, men hun bruger dæknavnet Jihad Jane.

Politiet mener, at hun i mere end et år har planlagt at dræbe Lars Vilks. Årsagen er, at Lars Vilks for nogle år siden tegnede profeten Muhammed med krop som en kamphund.

Jihad Jane forsøgte at rekruttere frivillige i USA, Europa og Asien til et terrorangreb. Hun blev anholdt i Philadelphia i USA den 15. oktober sidste år, da hun vendte tilbage fra en Europatur, siger tv-kanalen CNN.

Omvendt til islam

Jihad Jane bor i en forstad til Philadelphia i den amerikanske delstat Pennsylvania.

- Jeg er oprindeligt fra Texas. Jeg er for nylig omvendt til islam. Og at være muslim er den ting i mit liv, jeg er mest stolt af, skriver Jihad Jane på internetsiden MySpace.

Instrukser kom fra Syd-asien

I marts 2009 fik Jihad Jane en besked fra en person i et land i Syd-asien med instrukser om at dræbe en svensk statsborger. En amerikansk embedsmand har fortalt CNN, at det var Lars Vilks, der skulle dræbes.

Jihad Jane kontaktede den svenske ambassade for at få information om reglerne for opholdstilladelse i Sverige. I august rejste hun til Europa. Politiet mener, at hun ville finde Lars Vilks og slå ham ihjel.

Syv anholdt i Irland i samme sag

Politiet i Irland anholdt tirsdag fire mænd og tre kvinder. De er også mistænkt for at ville myrde Lars Vilks. Myndighederne mener, at Jihad Jane havde kontakt med de syv anholdte, der stammer fra Marokko og Yemen.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til udland
Jihad Jane forklarer, at hun er en amerikansk kvinde, der for nylig er blevet muslim. Foto: Scanpix.
Jihad Jane forklarer, at hun er en amerikansk kvinde, der for nylig er blevet muslim. Foto: Scanpix.

Fakta om Lars Vilks

Fakta om Lars Vilks
  • Lars Endel Roger Vilks er født i Helsingborg i Sverige i 1946. Han er professor i kunst-teori ved Bergen Universitet i Norge.
  • Lars Vilks er kendt i Sverige som maler, kunst-kritiker og samfunds-debattør. Han er især kendt for kunst- og bygnings-værket Nimis i det tænkte land Ladonien.
  • I 2007 tegnede Lars Vilks Muhammed med hundekrop. Anledningen var debatten om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
  • Militante islamister har lovet 100.000 dollar i dusør til den, som dræber Lars Vilks.

Foto: Bertil Ericson, Scanpix.