Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

10. september 2010

Dronningen fester i flere dage

17:16 - 10. marts

Dronning Margrethe fylder 70 år i april. Hun skal fejres med manér. Der bliver fest på Christiansborg Slot og karettur gennem København.

Den 16. april har Dronning Margrethe rund fødselsdag. Majestæten fylder 70 år, og det skal fejres.

Klokken 12 på selve dagen træder fødselaren ud på balkonen på Amalienborg sammen med mand, børn, svigerdøtre og børnebørn. Her får danskerne mulighed for at ønske dronningen tillykke.

Bagefter går turen i karet til Københavns Rådhus. Her er overborgmester Frank Jensen (S) vært ved en frokost-reception. Om eftermiddagen kan dronningen hvile ud, inden den private middag med venner og familie på Fredensborg Slot.

Festen starter flere dage før

Men festlighederne starter flere dage før selve fødselsdagen. Det fremgår af det officielle fødselsdags-program fra kongehuset.

Den 13. april er der festmiddag på Christiansborg Slot, og den 15. april fejrer Det Kongelige Teater dronningen med en galla-forestilling.

Fire udstillinger om dronningen

Dronningens fødselsdag bliver også markeret med fire udstillinger rundt om i landet.

På Moesgaard Museum i Århus er dronningens interesse for arkæologi i fokus.

Skovgaard Museet i Viborg viser dronningens egen kunst fra hendes barndom til i dag.

På Amalienborg Museet kan man se udstillingen "Margrethe 2." fra den 8. april. Udstillingen viser dronningens liv gennem billeder og genstande. Regentparret åbner udstillingen sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Museet på Frederiksborg Slot viser udstillingen "Dronning af Danmark". Den åbner 9. april. Udstillingen kæder dronningens livshistorie sammen med begivenheder i Danmarks historie.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til set & sket
April måned bliver en travl måned for Dronning Margrethe. Hendes 70-års fødselsdag skal fejres. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.
April måned bliver en travl måned for Dronning Margrethe. Hendes 70-års fødselsdag skal fejres. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.