Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

10. september 2010

Til OL med fire skruer i ryggen

12:55 - 23. februar

For kun ni måneder lå ski-crosseren Sophie Fjellvang-Sølling på hospitalet med en brækket ryg. I dag går hun efter en medalje ved OL.

Sophie Fjellvang-Sølling brækkede ryggen i maj sidste år. Alligevel tror den 28-årige dansker på, at hun kan vinde medalje i skicross ved vinter-OL.

- Hvis alt klapper, så kan jeg være blandt de fire, der kommer i finalen. Det er mit mål, siger Sophie Fjellvang-Sølling.

- Jeg har kørt mod alle konkurrenterne før, så jeg ved, at det er muligt. Nu gælder det bare om at slå til, siger hun.

I klemme under stativ på 130 kilo

For ni måneder siden så det ellers ud til, at Sophie Fjellvang-Sølling måtte opgive drømmen om OL. Under træningen fik hun et stativ på 130 kilo ned over sig. Det kostede en knust lænde-hvirvel.

- Det var voldsomt, men det er jo kun nogle ledbånd, muskler og knogler, der skal vokse sammen. Der var heldigvis ikke skader på nerverne. Så jeg måtte tage den derfra, og det gjorde jeg, forklarer hun.

- Jeg har hele tiden haft øje på målet, men jeg måtte tage en omvej, siger hun.

På genoptræning med skruer i ryggen

Sophie Fjellvang-Sølling fik opereret fire titanium-skruer ind i ryggen. Så begyndte hun på den genoptræning, der skulle gøre hende klar til OL i Vancouver.

- I begyndelsen kunne jeg gå en runde omkring mit hus, og så måtte jeg ned at ligge, siger hun.

Tre måneder efter uheldet var knogler, muskler og ledbånd vokset sammen.

- Og så gjaldt det om at få bygget muskler på. Jeg havde travlt, fordi jeg skulle forberede mig til OL, fortæller hun.

Et stærkt come-back

Sophie Fjellvang-Sølling tog tre måneder til Schweiz, hvor hun langsomt begyndte at bygge formen op.

I december vendte hun stærkt tilbage ved et World Cup-løb i Italien. Og det skete med et brag. Sophie Fjellvang-Sølling kom i finalen og endte som nummer fire. Så langt er hun aldrig nået før.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til sport
Sophie Fjellvang-Sølling bar den danske fane ved åbningen af OL i Vancouver. Foto: Mark Baker, Polfoto.
Sophie Fjellvang-Sølling bar den danske fane ved åbningen af OL i Vancouver. Foto: Mark Baker, Polfoto.