Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

10. september 2010

Brøndby IF skal have ny direktør igen

12:46 - 5. marts

Frank Buch-Andersen stopper som direktør i Brøndby IF. Han manglede fælles fodslag med klubbens bestyrelse, siger han.

- Det er mig, der bestemmer. Sådan sagde Frank Buch-Andersen, da han blev ansat som administrerende direktør for Brøndby IF i august sidste år.

Men nu står det klart, at det alligevel ikke var Frank Buch-Andersen, der bestemte. Det var og er stadig klubbens bestyrelsesformand, Per Bjerregaard.

Fredag formiddag meddelte klubben, at Frank Buch-Andersen stopper. Han er uenig med klubbens bestyrelse om "væsentlige ledelses-mæssige forhold", som det hedder.

Forgængeren blev bortvist

Dermed er Frank Buch-Andersen den anden direktør, der forlader Brøndby IF inden for et år. Den 20. juli sidste år blev Hermann Haraldsson bortvist. Han kunne heller ikke blive enig med Per Bjerregaard.

Frank Buch-Andersen fratræder officielt 1. september. Man han er straks blevet fritaget for alle sine opgaver i klubben.

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard og den kommercielle direktør, Ole Palmå, overtager ledelsen, indtil en ny administrerende direktør er ansat.

Direktøren savnede fælles fodslag

Frank Buch-Andersen siger, at han har savnet fælles fodslag med bestyrelsen i Brøndby IF.

- Jeg er naturligvis meget ærgerlig over, at det er gået sådan. Det har været en spændende og udfordrende tid i Brøndby IF, så længe det nu varede - desværre alt for kort, siger han til Ritzau.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til sport
Frank Buch-Andersen holdt kun ni måneder på direktør-posten i Brøndby IF. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.
Frank Buch-Andersen holdt kun ni måneder på direktør-posten i Brøndby IF. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.