Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

7. september 2010

En guldmand til dansk kortfilm

10:12 - 8. marts

Den danske instruktør Joachim Back gik helt i sort, da han skulle på scenen for at modtage en Oscar for Bedste Kortfilm.

Det lykkedes en dansk film at vinde en af årets Oscar-priser. Kortfilmen "The New Tenants" (De nye lejere) vandt nemlig prisen for bedste kortfilm.

Filmen er instrueret af danskeren Joachim Back, og den er produceret i samarbejde med det danske selskab M & M Productions. Det er tredje gang, at en kortfilm fra det danske selskab vinder en Oscar. I 1999 var det "Valgaften", og i 2003 var det filmen "Der er en yndig mand".

Back: Jeg gik helt kold

Joachim Back var på scenen for at modtage Oscar-statuetten.

- Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg stod og sagde, fortæller han.

- Det gik bare så hurtigt. Det var som om, min krop løftede sig selv og gik ned på scenen. Og så gik jeg bare helt kold. Jeg står stadig og kniber mig selv i armen, sagde Joachim Back lige efter modtagelsen.

"Vi gjorde det, far!"

Til daglig bor Joachim Back i Brooklyn i USA med sin kone, Mette Ambro, og deres to børn på seks og ni år. De ringede straks til deres far for at sige tillykke.

- Min søn sagde "Vi gjorde det, far", og min datter sagde, at nu havde jeg fået "den der guldmand", fortæller instruktøren. "The New Tenants" er hans første film. Nu drømmer han om at lave en rigtig spillefilm, siger han.

Ingen Oscar til "Burma VJ"

Den danske dokumentar-film "Burma VJ" var også indstillet til en Oscar. Men filmen vandt ikke, og det er instruktøren, Anders Østergaard, lidt skuffet over.

- Men jeg er glad for den opmærksomhed, filmen har fået. Vigtige medier som New York Times mente, at "Burma VJ" burde have vundet, siger Anders Østergaard.

"Burma VJ" har vundet næsten 40 priser på internationale festivaler. Den fortæller historien om munkenes opstand i Myanmar (tidligere Burma). Lokale journalister har smuglet deres film-optagelser ud af landet. Senere blev de klippet sammen af Anders Østergaard og hans medarbejdere.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til kultur
Producer Tivi Magnusson og instruktør Joachim Back var lykkelige for deres Oscar. Foto: Matt Sayles, Polfoto.
Producer Tivi Magnusson og instruktør Joachim Back var lykkelige for deres Oscar. Foto: Matt Sayles, Polfoto.