Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

7. september 2010

"En familie" skal vise trygheden ved døden

14:11 - 19. februar

Pernille Fischer Christensen brugte notater efter sin egen fars død, da hun lavede filmen "En familie". Det fortalte hun, da filmen blev vist på Berlinalen.

Instruktøren Pernille Fischer Christensen præsenterede fredag sin nye film ved filmfestivalen i Berlin. Filmen er med i hovedkonkurrencen ved årets Berlinale. Og den fik en positiv modtagelse.

Filmen hedder "En familie", og den handler om døden. Pernille Fischer Christensen vil gerne beskrive døden som noget, vi alle bør være trygge ved. Ikke som noget fjernt, der gør os bange.

Et værdigt farvel til livet

- Den sidste del af filmen viser en meget stærk og værdig måde at sige farvel til livet på, siger den danske instruktør.

Pernille Fischer fortæller, at hun har brugt en række notater fra tiden efter sin egen fars død, da hun lavede filmen.

- Mine to første film foregik i et miljø, som jeg ikke selv kendte, og jeg måtte lave rigtigt meget research. Denne gang besluttede jeg at lave en film om noget, jeg selv var specialist i, siger hun.

To danske film i konkurrencen

Pernille Fischer har skrevet manuskriptet til filmen sammen med sin samlever, Kim Fupz Aakeson.

Flere af filmens skuespillere er med i Berlin, blandt andre Jesper Christensen, Lene Maria Christensen og Pilou Asbæk.

Der er to danske film med på Berlinalen i år. Den anden er Sørens Vinterbergs nye film "Submarino". Festivalen slutter lørdag, hvor juryen uddeler årets guld- og sølvbjørne til de bedste film og skuespillere.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til kultur
Instruktør Pernille Fischer Christensen og skuespiller Jesper Christensen præsenterede "En familie" i Berlin. Foto: Thomas Peter, Scanpix.
Instruktør Pernille Fischer Christensen og skuespiller Jesper Christensen præsenterede "En familie" i Berlin. Foto: Thomas Peter, Scanpix.