TV2 skal afsløre sin kilde
17:18 - 3. marts
TV2 skal vidne i sagen om en lækage fra forsvaret, siger dommeren i Københavns Byret. Men DR skal ikke aflevere lydfil.
Nyheds-chefen og en journalist fra TV2 skal vidne i sagen om en lækage i forsvaret. Det besluttede dommeren i Københavns Byret onsdag.
Kendelsen blev kæret på stedet.
Nyheds-chefen Michael Dyrby har flere gange fortalt, at tv-stationen har pligt til at beskytte sine kilder. Det er en af grundpillerne i stationens regler og etik.
Hemmelige oplysninger
Sagen handler om journalist Rasmus Tantholdt fra TV2. Han bragte i 2007 en historie om, at danske jæger-soldater skulle udsendes til Irak. Det var en hemmelig oplysning. Og forsvaret sagde dengang, at oplysningen bragte de danske soldaters liv i fare.
Derfor ville forsvaret have at vide, hvem der havde lækket oplysningen til TV-journalisten. Men TV2 ville ikke afsløre, hvem der var kilde til historien.
DR slipper
Derimod skal DR ikke aflevere den lydfil, der måske kan afsløre, hvem kilden er. Det er generaldirektør Kenneth Plummer glad for. Han har hele tiden afvist at udlevere lydfilen, som DR's ledelse har fra en medarbejder.
sup@ritzau.dk
