Hjælp til at læse nyhederne

Vælg tekststørrelse:

Almindelig

Mellem

Stor


Vælg skrift:

Uden fødder

Med fødder

Vælg opsætning:

Farver

Gul baggrund

Sort baggrund

Vis billeder:

10. september 2010

Drabsmand er flygtet fra hospital

15:59 - 10. marts

Politiet leder efter den mand, der var anholdt for drabet på sagsbehandler Birthe Christiansen i Holstebro. Den sigtede er flygtet fra et hospital i Aalborg.

En 28-årig mand er flygtet fra et psykiatrisk hospital i Aalborg. Manden er sigtet for drabet på sagsbehandler Birthe Christiansen i Holstebro den 27. januar.

Den 28-årige var på hospitalet for at blive mental-undersøgt. Han sprang ud af et vindue og løb væk.

Politiet betegner manden som farlig. Politifolk leder nu efter ham nmed hunde.

Manden er somalier. Han er almindelig til kraftig af bygning, 171 centimeter høj og skaldet. Ved flugten var han i blå cowboybukser og røde kondisko. Han havde også en lidt for stor, grålig jakke på. Den gik ham til knæene.

Politiet har ledt efter kniven

Birthe Christiansen blev stukket ned med en kniv ved sin arbejdsplads på Holstebros jobcenter. Den 28-årige mand blev fængslet for drabet. Han var en af Birthe Christiansens klienter. Manden nægtede sig skyldig.

Siden drabet har politiet ledt efter den kniv, som drabsmanden brugte. Den er nu fundet.

Kniven har ligget skjult under store mængder sne. Den dukkede frem, da sneen smeltede. Forleden fandt en borger kniven ved en sti ud for Falck-stationen i Holstebro. Borgeren fandt også et par handsker.

Politiet er ret sikre på, at kniven er drabsvåbnet. Det oplyser vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard.

Blodigt tøj tilhørte den sigtede

Politiet har tidligere fundet noget blodigt tøj i et buskads. De tekniske undersøgelser viste, at den 28-årige havde haft tøjet på. Politiet mener, at han smed tøjet fra sig efter drabet.

Mandens dna var også på en knivskede, der blev fundet på gerningsstedet.

ust@ritzau.dk

 

« Gå til indland
Efter drabet på Birthe Christiansen ledte politiet med hunde og metal-detektorer efter drabsvåbnet. Men sneen var for dyb. Foto: Morten Stricker, Scanpix.
Efter drabet på Birthe Christiansen ledte politiet med hunde og metal-detektorer efter drabsvåbnet. Men sneen var for dyb. Foto: Morten Stricker, Scanpix.